Mikro

Om afdelingen

Aldersgruppe: 
0.- 1. klasse
Mødedag/tid: 
Hveranden lørdag i lige uger fra kl. 10 til 13
Ledere: 
Morten Dreisig Olsen
Per Vikkelsøe
Søren Lykke
Mikro Falck-3 marts 2013

Mikroerne i Christian d. 4's Gruppe

Mikroer kan mere end de selv tror, og de kan meget mere end deres forældre tror...

I mikrogrenen laver vi aktiviteter som lejrsport, naturoplevelser, vandreture, kort og kompas, håndværksarbejde og en masse andre spejderfærdigheder. Og selvfølgelig kommer de allerede i mikrogrenen til at indgå i patruljer, som er mindre enheder hvor børn leder børn, og som skal arbejde sammen om de ting de laver.

Naturligvis kan mikroerne ikke lave tingene på et niveau som de store spejdere, men de kan lave de fleste ting i lille skala. De kommer til at lære nogle færdigheder som de kan bruge til noget og være stolte af. At kunne gøre tingene selv og i fælleskab giver en god selvtillid og tro på sig selv. Hos os i mikrogrenen lægger vi vægt på at børnene får prøvet deres grænser af, og også får dem flyttet. Hos os er der ingen far & mor til at gøre tingene, de skal selv gøre tingene.

Mikroledernes arbejde består i at vejlede og lave rammerne for børnene, men ikke at gøre tingene for dem. Mange børn kigger i starten lidt mærkeligt på lederen, når de spørger om han/hun ikke lige kan holde snobrødspinden for dem, og svaret er "Nej, det må du selv finde ud af", for lederen kan jo ikke stå og passe 20 snobrød på én gang, og i løbet af meget kort tid forventer de ikke at lederne skal gøre tingene for dem, men finder selv en løsning. Det i sig selv er et stort skridt for mange børn, men de finder ud af de sagtens kan selv, og så er den første grænse flyttet.